Purhus Svømmeklub blev stiftet den 8. april 1976 og kunne således fejre 30- års jubilæum i 2006.

Svømmeklubben har altid benyttet svømmehallen på Blicherskolen i Spentrup, - først i Purhus kommune og fra 2007 i Randers kommune
 

Oprindeligt skulle svømmehallen have været en gymnastiksal. Derfor er bassinlængden i det 140 m2 store bassin kun 20 meter. Et normalt bassin er 25 meter langt, og derfor har klubben desværre ikke kunnet afholde stævner med deltagelse af hold fra andre klubber.

Klubbens konkurrencesvømmere har dog altid kunnet deltage i stævner rundt om i Danmark - og til tider i udlandet. Og vores svømmerne har nydt godt at træne flere vendinger end de fleste ! 

I starten var det skolens lærere, som underviste. Senere ansatte svømmeklubben selv instruktører og hjælpere. Ofte nogle, som selv havde taget deres første svømmetag i klubben.
Purhus Svømmeklub afholder hvert år et hyggeligt stævne for egne børnesvømmere og Purhusmesterskab - nu Søstjernecup - for konkurrencesvømmerne.

Som følge af kommunesammenlægningen til Randers kommune er tilhørsforholdet til Purhus ikke så relevant længere, så derfor skiftede klubben navn til Spentrup Svømmeklub med virkning fra sæson 2012/2013.

 

Spentrup Svømmeklub afholder hvert forår et hyggeligt stævne for egne børnesvømmere og  Søstjernecup - for talentholdet.

Spentrup Svømmeklub | Haldvej 6 | 8981 Spentrup | www.spentrupsk.dk | info@spentrupsk.dk